insula64
26. januar 2021 kan du møde Human Care Russia i foreningen

Human Care Russia vil fortælle om sit arbejde med udsatte børn i Moskvaområdet.
Foreningen HumanCare Russia er en forening, hvis formål det er at støtte og fortsætte det humanitære arbejde, som initiativtageren Connie Meyer arbejdede med. Den 2. januar 1992 rejste Connie Meyer til Moskva for at assistere fader Pavel Vishnesky i opbygning af social og humanitær hjælp i Den Russisk Orthodoxe Kirke i Rusland.
Efter 27 års arbejde i Moskva døde Connie Meyer. HumanCare Russia arbejder på at finde veje til at fortsætte Connie Meyers arbejde. Vi besøger fr. Pavel og menigheden og etablerer kontakt til personer, der kender familierne. Projekter fremover vil først og fremmest være familieprojekter med støtte til trængte familier. Foredragsholder Elisabeth Louise Brøker fortæller om og viser billeder af hele forløbet.