top of page
Søg
  • Forfatters billedeinsula64

Arktis - Kom og vær med!

Opdateret: 27. dec. 2020

Rusland i Arktis / Møde på Københavns Universitet arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab. 5. november 2019


Rusland i Arktis


Flot arrangement i Det udenrigspolitiske Selskab


Rusland i Arktis / Møde på Københavns Universitet arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab. 5. november 2019


Auditorium 35.01.05 på Københavns Universitet, Gammeltoftsgade 15, var fyldt op næsten til sidste plads – og, det er altså et stort auditorium.


Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, var i fredelig clinch med journalist og forfatter Martin Breum.


Flot oplæg - og en hulens masse spændende og relevante spørgsmål; der alle uden undtagelse krævede et spændende og relevant svar.


Vi dykker ned i kurven med alt godt fra Ishavet:


Kan Arktis blive et fredfyldt sted - uden militær? Kan de 8 arktiske stater finde hinanden? Hvad laver det arktiske råd? Vil Rusland dele de nye sejlruter nord om landet? Hvordan er det med Kina og Arktis?


Barbin svarede, at Rusland vil bevare økosystemet i Arktis. At al råstofudvinding i Arktis finder sted på de respektive landes territorier - der er altså kun brug for defensivt militær.

Barbin mindede om, at man i West ofte siger, at russerne opruster i Arktis; men det russiske forsvar er otte gange mindre end fx USA's.


Rusland er allerede i gang med Joint Ventures sammen med Frankrig, Kina, Amerika og, der var vist nok et par mere.


30 isbrydere sættes ind for at holde sejlrenden fri nord om Rusland. Ruten er meget CO-2-besparende, den er relativt kort, og der sejles i et roligt tempo. Maersk har allerede prøvesejlet strækningen med gode resultater.


Men:


Nu har jeg så via stærkt meningsdannende elementer af Mainstreampresen erfaret, at NATO ser med andre briller på udviklingen i Arktis og i Østersøen.


Nuvel’ NATO er et ganske særligt vagtværn med meget alvorlige aktuelle interne udfordringer. En dørmand for meget, vil nogen måske sige? Europa er i dag ikke det samme som for 70 år siden. Europa er på mange måder blevet voksen; og det smitter af på NATO, der stadig slås med gamle koldkrigsforestillinger, der har kapret mange af organisationens ledende medlemmer og brændt sig fast på deres nethinder.


Nye fredelige relationer, der bygger på gode naboskaber, vinder frem. Den fremstrakte hånd spiller en voksende rolle. Vi har ikke brug for bevæbnede hænder. Vi har mere end nogensinde brug for samarbejde. Europa er blevet et fælles anliggende. Militære trusler hører fortiden til.


Rusland er medlem af Europarådet. Rusland accepterer Rådets værdigrundlag. Europarådet står for: Citat fra Rådets hjemmeside: ” Europarådet er aktivt i forsvaret af udtryksfrihed og pressefrihed, forsamlingsfrihed, lighed og ligestilling, og i beskyttelsen af mindretal. Blandt de kampagner, som Rådet har gennemført, findes emner som beskyttelse af børn, hadske ytringer på internettet, og rettigheder for romaerne, som udgør Europas største mindretal.


Europarådet bistår medlemsstaterne med bekæmpelse af korruption og terrorisme og ved indførelsen af de nødvendige retlige reformer. Rådet har nedsat en gruppe af forfatningseksperter, den såkaldte Venedig-kommission, der tilbyder juridisk rådgivning til lande over hele verden”.


Europa har brug for fred, fredelige relationer, gode gensidige naboskaber og fælles initiativer til klodens bevarelse som rekreativ tumleplads for kommende generationer med bæredygtigt miljø og et fælles godt klima.




21 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page